1100 N Goodman Rd
Kissimmee, FL 34747
ph: Denmark: 60 66 73 07
alt: USA: 001 407 301 6765
lilo
Køb af fast ejendom for danske i Florida
Udlændinge kan købe fast bolig i USA uden restriktioner som privatperson eller i selskabsform.
Som din ejendomsmægler, finder jeg de boliger, der passer til dine ønsker og behov.
Inden du kommer til Florida, har jeg kvalificeret de egnede boliger, således at vi kun besigtiger boliger, der er 100% relevante til dine ønsker.
Når vi finder ønskeboligen, afgiver vi købstilbud til sælger, hvis det er et privatsalg eller skriver kontrakt med bygherren hvis det er nybyggeri.
Købstilbuddet skal ledsages af en check deponering på (typisk) 10% af købssummen for at være gyldigt. Dette beløb refunderes 100% hvis handelen ikke går igennem. Ellers indgår beløbet som delbetaling.
Depositum indgår på en escrow (klient) konto hos et title company.
Det er et title company (svarende til et notar firma), der ordner alt pairarbejdet omkring salget. Title company sikrer sig bla. at ejendommen er fri for behæftelser før købet. Der tegnes altid title insurance i en ejendomstransaktion. Denne dækker i det (næsten utænkelige) tilfælde at der er opstået en fejl i transaktionen, således at køber er beskyttet.
Det anbefales, at I åbner en konto i en lokal bank ved ankomsten for lettest at kunne deponere denne good faith check og senere betale for tilstandsrapport og andre købsomkostninger. dette hjælper vi også med. Vi sørger for, at I møder en dygtig revisor, der sørger for jeres ITIN nummer (skattenummer til brug ved betaling af amerikansk skat ved lejeindtægt).
Købstilbuddet ved et gensalgshus betinges af at tilstandsrapporten er tilfredsstillende og at evt. financering kan opnås.
Title company sender en closing statement (salgsopgørelse) til køber og sælger ca. tre dage før overtagelses- tidspunktet (kaldet closing). Ved denne opgørelse kan man på forhånd sikre sig, at alt er som det skal være og få præciceret købsomkostningerne. Disse er typisk omkring 1% af købssummen ved kontant køb.
Køber og sælger underskriver closing statements og skøde før overtagelsen hvis de ikke er tilstede ved selve overtagelsen og sender dem frem til title company.
Købesummen plus købsomkostninger overføres til title companiets klientkonto indenfor 48 timer før closing. Beløbet frigøres først til sælger ved closing(overtagelsen).
Som din repræsentant, får jeg en kopi af closing statement til gennemlæsning. Jeg er ligeledes tilstede ved closing og får - ved dit eventuelle fravær - overdraget nøgler etc. til dig.
Skødet sendes til det relevante county (kommune) til tinglysning. Det tager mellem seks og tolv uger at få skødet tinglyst.
Handelsomkostningerne inkluderer ejendomsskatter og eventuelle fællesudgifter pro rate. Desuden stempelafgifter, tinglysningsafgift, title fee og transfer tax (skat) til staten. Ejendomsskatter udgør gennemsnitligt 1,5% af ejendommens offentlige vurdering, afhængig af det enkelte county.
Som boligejer i USA, får du udstedt et
skattenummer og bliver begrænset
skattepligtig i USA - dog kun hvis du
vælger at udleje og derved får en
lejeindtægt.
Der er en sambeskatnings-
aftale mellem Danmark og USA og du
bliver således beskattet i Danmark af en
difference i det skattepligtige beløb.
Da danske skatteforhold ikke er vores
kompetence, må vi stærkt anbefale, at du
søger råd og vejledning hos revisor,
advokat eller Skat i Danmark.
FINANCERING
Det er muligt at optage lån i USA til huskøb. Du skal forvente at give en udbetaling på minimum 20%. Det er en besværlig proces, idet der skal præsenteres detaljeret dokumentation for dine personlige økonomiske forhold. Renten er ofte lidt højere end i Danmark og ligeledes er låneomkostningerne typisk højere.
Husk, at midler til huskøb skal dokumenteres i henhold til The Patriots Act. Dette vil sige, at midlerne skal kunne spores seks måneder tilbage.
KAPITALVINDINGSSKAT
Ved salg af ejendommen skal der betales kapitalsvindingsskat af nettofortjenesten. Denne udgør 35% hvis ejendommen har været ejet i mindre end eet år. Derefter er skatten 15%.
Dette er dog efter alle fradrag og de er meget gavmilde med disse i USA så beløbet bliver beskedent.
1100 N Goodman Rd
Kissimmee, FL 34747
ph: Denmark: 60 66 73 07
alt: USA: 001 407 301 6765
lilo